Kirkeåret

 

 

 

Kirkeåret ses her tegnet som et cirkeldiagram – en ”lagkage” opdelt i bidder. ”Lagkagestykkerne” svarer til de kirkelige højtider – og da højtiderne ikke er lige lange, er stykkerne ikke lige store.

Jul, påske og pinse

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent – adventstiden er forberedelsestiden til julens højtid. Da juledag, Jesu Kristi fødselsdag, altid er den 25. december, begynder kirkeåret 4 søndage før – det er i nogle år allerede den sidste søndag i november, men i de fleste år første søndag i december. Når vi i Danmark fejrer julen allerede juleaften den 24. december, skyldes det en gammel dansk tradition for at fejre helligaften – dvs. aftenen før helligdagen; på samme måde fejrer danskerne også nytårsaften, bededagsaften og Skt. Hans aften.

Efter jul kommer Helligtrekongerstidens helligdage – deres antal varierer fra år til år, afhængigt af hvornår den næste store periode i kirkeåret begynder: Det er fasten, som er forberedelsesperioden før påskens højtid.

Fastetiden er de 40 dage før påske, som skal minde os om, at Jesus fastede i ørkenen i 40 dage.

Påsken fejres til minde om Jesu Kristi korsfæstelse, død og opstandelse.
Mens julen altid ligger fast på en bestemt dato, kan påskedag ligge mellem den 22. marts og den 25. april: Det blev nemlig fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325, at påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

Kristi himmelfartsdag kommer 40 dage efter påske  – til minde om at Jesus Kristus fór til himmels netop 40 dage efter opstandelsen påskedag.

Pinsen fejres til minde om, at Jesus Kristus efter sin opstandelse og himmelfart sendte sin Helligånd til jorden. Pinsedag ligger 50 dage efter påskedag – og det danske ord pinse kommer af det græske ’pentekoste’, der netop betyder ’den halvtredsindstyvende’. 

Andre helligdage

De tre store højtider jul, påske og pinse markerer den kristne tro på den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Den første søndag efter pinse hedder Trinitatis, dvs. treenighed. Trinitatistiden fylder resten af kirkeåret – indtil det igen bliver advent, og et nyt kirkeår begynder den 4. søndag før jul. 

Antallet af søndage efter trinitatis varierer i forhold til påskens placering.

Trinitatistiden afbrydes af en enkelt helligdag, som har sin helt egen karakter - nemlig 1. søndag i november,  Allehelgen, som efter gammel kirkelig tradition er mindedag for vore døde.

Maria Bebudelsesdag ligger i slutningen af fastetiden på den søndag, der ligger nærmest datoen den 25. marts. Denne dag fejres til minde om den dag, hvor Maria fik at vide, at hun var gravid og skulle føde verdens frelser, Jesus Kristus – og datoen markerer, at der er præcis 9 måneder til Jesu fødsel den 25. december.

Store Bededag er et levn fra 1600-tallet, hvor staten forordnede adskillige nationale bods- og bededage i løbet af året. Dagen falder på den fjerde fredag efter påske og er i de senere år blevet fast konfirmationsdag i mange kirker, deriblandt Nygårdskirken.

Kirkeårets bibellæsninger

Folkekirken har to fastlagte rækker af bibellæsninger til kirkeårets helligdage. De to tekstrækker er senest revideret i den alterbog, som er autoriseret den 12. juni 1992.
1. tekstrække bruges i de kirkeår, hvis størstedel ligger på ulige årstal, og 2. tekstrække tilsvarende, når størstedelen ligger på lige årstal.

Kirkeårets farver 

Efter gammel kirkelig tradition er der knyttet fire farver til kirkeårets helligdage. Det er farverne violet, hvid, rød og grøn. I Nygårdskirken kan kirkeårets farver og deres skiften ses på præstens messehagel, på det lille forhæng på prædikestolen og på skiltene på væggen, som fortæller den aktuelle søn- eller helligdags navn. 

VIOLET er den farve, som symboliserer eftertanke, bøn, meditation og indre forvandling. Derfor bruges denne farve i advents- og fastetid. Det er jo de to forberedelsesperioder før hhv. jul og påske; og både i adventstiden og fastetiden bør vi bruge ekstra tid på at forberede vores hjerter til at modtage den store glæde og frigørelse, som Gud giver os med Jesu fødsel (jul) og i hans opstandelse (påske). Gennem bøn, bibellæsning, kirkegang og meditation skal hjertet renses for egoistiske og kyniske tanker, så det bliver mere modtageligt for Guds kærlighed og velsignelse.

HVID symboliserer lys, renhed og hellighed og er Guds egen farve. Derfor er hvid de største højtiders - dvs. julens og påskens - farve.

RØD symboliserer blod. Derfor er rød farven til Skt. Stefansdag (2. juledag) til minde om den første kristne, der led dødsstraf for sin tro på Jesus som Guds søn. Beretningen om Stefans martyrdød findes i Apostlenes Gerninger kapitel 7. Rød er også ildens og derfor også pinsens farve. For den første pinsedag viste Helligånden sig for apostlene som tunger af ild, der satte sig på dem og gav dem evnen til at forkynde om Jesus Kristus på fremmede sprog.

GRØN er livets og vækstens farve og bruges i de perioder i kirkeåret, som ligger efter de store højtider: Til jul, påske og pinse har vi hørt budskabet om frelsen i Jesus Kristus, og i tiden derefter skal budskabet så slå rod i vores hjerter, så troen kan vokse og sætte frugt i vores liv. Derfor bruges den grønne farve i helligtrekongerstiden og trinitatistiden.

SORT Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende Langfredag.