Børnekunst

Børnekunst i Nygårdskirken

Historien bag Nygårdskirkens børnekunst

Nygårdskirken fyldte 30 år i 1996 og i den anledning gav kirken sig selv en spændende fødselsdagsgave, nemlig de 12 store billedtavler, som udsmykker kirken. På opfordring fra og finansieret af Nygårdskirkens menighedsråd er billedtavlerne fremstillet af skolebørn fra den lokale skole, Nørregårdsskolen. I samarbejde med Nygårdskirkens præster afholdt skolen 30. september - 4. oktober 1996 en temauge for 3. – 6. klasse med kirkeudsmykning på programmet. Nygårdskirken ønskede sig seks billedtavler med motiver fra det Gamle Testamente og seks med motiver fra Nye Testamente. Nogle billeder er lavet af eleverne i én klasse i fællesskab - andre billeder er resultatet af et samarbejde på tværs af klasserne. Hver billedtavle måler 116 x 220 cm. Klasserne blev frit stillet m.h.t. valg af kunstnerisk medium: Flere valgte akrylmaleri i stærke farver, nogle med collageelementer i form af fjer, pels, glimmer og metal - resten arbejdede med keramisk mosaik med indlagte spejleffekter.

Søndag den 27. oktober var der ”ferniserings”-gudstjeneste med efterfølgende reception i Nygårdskirken – her bød menigheden den nye børnekunst velkommen. Børnekunstnerne fra Nørregårdsskolen kom til deres egen fernisering i kirken tirsdag den 29. oktober. Alle fik de her en Nygårdskirkekasket som tak for deres indsats - og så var der chips og sodavand!

De tolv billedtavler har nu prydet vores kirke i over 20 år. Tiden har bevist deres værdi: De er farvestrålende og fyldt med detaljer - og deres ofte humoristiske fortolkning af Bibelens beretninger er både tankevækkende og livsbekræftende. Kirkens besøgende har gennem årene både rost og nydt børnekunstens opmuntrende indvirkning på Nygårdskirkens gudstjenesteliv.

 

Billedtavlernes motiver: 

På kirkens nordvæg ses seks billedtavler med motiver fra Bibelens Gamle Testamente:

Skabelsen (lavet af 3. c). Billedet er opdelt i 6 små billeder, som illustrerer hver af de 6 skabelsesdage: Første dag skabte Gud lyset, dagen og natten; anden dag skabte Gud himlen og havet; tredje dag skabte Gud jorden og alle dens vækster; fjerde dag skabte Gud solen, månen og stjernerne; femte dag skabte Gud dyrene – og sjette dag menneskene (1. Mosebog 1).

 


Syndefaldet (lavet af 3. b). Adam og Eva falder for slangens fristelse og spiser af frugten på Kundskabens træ (1.Mosebog 3)

 


Noahs ark (lavet af 3. a) flyder på vandet efter den store oversvømmelse og er fyldt med par af alle dyrearter (1. Mosebog 6-9) – bl.a. et girafpar med fine hatte på, der kærligt stikker de lange halse ud af hver sin luge i arkens side og kysser hinanden, så store røde hjerter stiger mod himlen.

  
Josefs historie (lavet af 6. a) er gengivet som en slags tegneserie: Josef drømte (1. Mosebog 37,9-11), at solen, månen og 11 stjerner (hans 11 brødre) bøjede sig for ham. Det tolkede hans familie som storhedsvanvid – og i jalousi smed Josefs brødre ham ned i en brønd, som her ses midt i billedet. Siden solgte de ham til en kamelkaravane, som solgte Josef videre til slaveri i Egypten. Her blev Josef dog kendt som drømmetyder og avancerede til en betroet stilling ved Faraos hof. Han tydede f. eks. mundskænkens drøm (vindruer, de presses i et bæger – 1. Mosebog 40, 9-12) og Faraos drøm (om de fede og de magre køer – 1. Mosebog 41, 17-22). Josef styrede Egyptens kornforsyning og blev derved i stand til at hjælpe sine brødre, da de blev ramt af hungersnød i deres hjemland og søgte til Egypten for at købe korn. De genkendte dog ikke deres bror – og Josef skjulte sit kostbare sølvbæger i en af deres kornsække og beskyldte dem for tyveri for at få dem tilbage til Egypten (1. Mosebog 44). Her holdt han en fest for dem og afslørede sin sande identitet, så familien blev forsonet (1. Mos 45)

 


Moses i sivkurven (lavet af 5. abc) ses i Nilens vand – hans storesøster står skjult ved bredden for at passe på ham. Faraos datter (i pink kjole) finder den spæde Moses og tager ham til sig (2. Mosebog 2, 1-11).
 

 
De ti plager og udgangen af Egypten (lavet af 4. a). Plagerne ses afbilledet på himlen over Egyptens pyramider og faraostatuer. Der findes en gammel huskeremse om plagerne: ”Vand til blod og frøers mængde, myg dernæst Egypten trængte, fluer, kvægpest, bylders nød, hagl, græshopper, mørke, død” (2. Mosebog 7-11). Gud deler havet, så israelitterne kan vandre tørskoede igennem og ud i friheden (2.Mosebog 14).
_________________________________________________________________________________

 

 På kirkens sydvæg ses seks billedtavler med motiver fra Bibelens Nye Testamente:


Jesu fødsel (lavet af 4. b) med engle på himlen, hyrder og får på marken (Lukasevangeliet 2) og de Tre Vise Mænd på vej til stalden i Bethlehem (Mathæusevangeliet 2)

 


Jesus som 12-årig i templet (lavet af 6. ab). I beretningen fra Lukasevangeliet 2, 41-52 fortælles det, hvordan den unge Jesus imponerer de lærde i templet med sin viden – og i sin iver efter at være i Guds hus glemmer alle aftaler med sine forældre, der må søge efter ham og er meget vrede på ham, da de endelig finder ham. Billedet viser dog Jesus helt alene – måske er der tale om en personlig fortolkning fra de unge kunstneres side. De kender sikkert af egen erfaring den ensomhed og misforståelse, man som ung kan føle sig udsat for.

  

Jesu dåb (lavet af 4. c). Johannes Døberen i brun kutte og Jesus i hvid dåbskjortel står midt i Jordan-flodens grønne vand. Ned fra himlen daler Helligåndsduen med lys og kærlighed fra Gud (Markusevangeliet 1).

 

  

Jesus går på vandet (lavet af 6. b) – og hans discipel Peter prøver at gøre ham det efter; Peter synker i, men Jesus frelser ham (Matthæusevangeliet 14,22-33).
 

Den sidste nadver (lavet af 5. abc) er skildret meget farverigt og fantasifuldt: Der brænder en hyggelig ild i pejsen i stuen, hvor Jesus og hans 12 disciple er samlet til aftensmad, den sidste aften inden Jesu korsfæstelse; pizzabudet er netop ankommet med en stabel pizzaer; hundene ligger ved bordet og venter på godbidder – og mus/rotter ligeså … Døren er åben ud til de grønne bakker, hvor et lam med glimmer i pelsen står under den nedgående sol – måske det lam, som slagtes og ofres i forbindelse med den jødiske påskefest, og som er et symbol på Jesus, der gav sit liv for at frelse verden (Lukasevangeliet 22, 7-23)
 


Korsfæstelsen (lavet af 5. abc). Jesus ses på korset i midten, majestætisk med glorie om hovedet – på de to andre kors vrider to forbrydere sig i smerte (Johannesevangeliet 19,16-24). Billedet rummer også et ikke-bibelsk motiv, nemlig en kvinde i violet kjole, som først ses i baggrunden, hvor hun plukker roser ved en brønd; derefter ses hun, mens hun smykker Jesu kors med rosenrankerne. Her er muligvis tale om inspiration fra begyndelsen af Grundtvigs salme 'Hil dig, frelser og forsoner' (Den Danske Salmebog nr. 192):

Verden dig med torne kroner,
du det ser jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!