Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kor i Nygårdskirken

SYNG I KOR - for børn og unge!

Vi har tre børne- og ungdomskor, som alle øver i Nygårdskirken. Der er ingen optagelseskrav, og det er gratis at gå til kor. Alle kan være med i vores musikalske fællesskab.

Spirekoret øver tirsdage kl. 16.30-17.15 og er for børn fra 0.-2. klasse.

Juniorkoret øver hver tirsdage kl. 15.30-16.30 og er for børn i 3.-5. klasse.

Ungdomskoret øver hver mandage kl. 16.00-17.30 og er for unge i 6.-10. klasse.

Korene medvirker årligt ved et par gudstjenester i Nygårdskirken og optræder med koncerter et par gange om året. Derudover deltager spire- og juniorkorene ved Nygårdskirkens spaghettigudstjenester.

 

Ilustration af SpirekoretSpirekoret
Spirekoret er et tilbud til piger og drenge fra 0.-2. klasse, der har lyst til at lære at synge i kor.

I spirekoret går leg, sang og bevægelse hånd i hånd: Vi synger danske børnesange, sanglege, kanons og solmisation. 


Juniorkoret
Er for piger og drenge i 3.-5. klasse. Vi synger primært danske sange, sanglege, kanons, solmisation og tostemmige satser. 

Vi starter hver sæson en en overnatning i Nygårdskirken, hvor vi synger, ser film, hygger og lærer hinanden at kende.

Ungdomskoret
Er for alle i 6.-10. klasse, som godt kan lide at synge. Vi synger et bredt repertoire  med både klassisk og rytmisk musik. Derudover er hørelære en del af korprøverne. Alle er velkomne trænede som utrænede!

Vi lægger stor vægt på at skabe et trygt og godt korsammenhold. Det vigtige i alle tre kor er det gode fællesskab, hvor vi sammen finder glæde i musikken.

For mere information og tilmelding kontakt korleder Simone Lehun Nørgaard:

SimoneLehun@gmail.com

 

Billedet er fra en julekoncert med luciaooptog.

Billede af Ungdomskoret

Kor