Indsamlinger

Det har altid været en del af den kristne næstekærlighed at samle penge ind til fattige og nødlidende mennesker, både i ens egen menighed og ude i verden. Derfor samles der penge ind ved alle gudstjenester i Nygårdskirken.

Der er to indsamlinger ved hver gudstjeneste. Den ene indsamling går altid til til Menighedsplejens sociale indsats i vores eget sogn. Den anden indsamling har skiftende modtagere som f. eks. Folkekirkens Nødhjælp, WeShelter, Kirkens Korshær osv. Alle organisationer, der når længere ud i vores land og vores verden. Menighedsrådet tager én gang om året stilling til, hvilke gode formål de indsamlede midler skal gå til.

En oversigt over de skiftende indsamlinger kan ses på kirkens månedsoversigt, der blandt andet hænger ude foran kirken.

Alle søndage og helligdage samles der ind til Nygårds Sogns Menighedspleje i kirkebøssen mærket ”Til sognet".

 
Ophavsret: