Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bliv frivillig i Nygårdskirken

Nygårdskirken ønsker flere hjælpere

Nygårdskirken skal være et rummeligt hjem og værested for alle i Brøndby. Lokalområdet har mange ensomme og sårbare beboere, der har stærkt brug for fællesskabet som Nygårdskirken tilbyder.

Åben Dør skal løbes i gang igen. Åben Dør er et gratis måltid mad og et vigtigt fællesskab for mange i Brøndby. Behovet for Åben Dør er ekstra stort i årets kolde og mørke måneder, ikke mindst nu hvor ”Kravlegården” er nedlagt, og brugerne er blevet ”hjemløse”.

Nygårdskirken søger frivillige til at lave mad til Åben Dør og hjælpe til ved arrangementer som julecafé og uddeling af julehjælp. Det er afgørende for Nygårdskirken at få opbakning til det sociale engagement fra folk i lokalområdet og alle der har lyst til at give en tørn med i et sjovt og givende fællesskab er derfor velkomne til at henvende sig til sognemedhjælper Annika på tlf. 21174248 eller annika@nygaardskirken.dk